Sådan arbejder jeg

Alle forløb tager afsæt i konkrete situationer fra hverdagen, hvor deltagelse, trivsel eller regulering er udfordret.

1. Vi undersøger situationen

Hvad bliver svært? Hvornår opstår det? Hvilke sanser, krav, relationer eller omgivelser kan have betydning?

2. Vi ser på belastning og støtte

Vurderingen tager udgangspunkt i menneskets egne erfaringer, familiens perspektiver og observationer fra hverdagen.

3. Vi afprøver justeringer

Det kan handle om tempo, krav, struktur, omgivelser, kommunikation, relationel støtte eller sansestøttende strategier.

4. Vi samler op

Målet er, at erfaringerne kan bruges videre i de miljøer, hvor hverdagen leves.

Redskaber i praksis

Afhængigt af situationen kan jeg inddrage forskellige redskaber og tilgange. Det kan være observation, samtale, visuelle materialer, sansestøttende strategier, kropslige øvelser, bevægelse, åndedræt eller andre praksisnære tilgange.

Redskaberne vælges altid ud fra den konkrete situation, menneskets behov og det miljø, hvor hverdagen leves.

Redskaberne bruges som støtte til forståelse, regulering og deltagelse.

Etik og tilpasning

Respekt for personlige grænser og individuelle behov er en naturlig del af arbejdet. Ingen øvelse eller aktivitet er et krav, og tilgangen tilpasses altid den enkelte og situationen.

Mennesker reagerer forskelligt. Det, der støtter regulering hos én, er ikke nødvendigvis hjælpsomt for en anden. Derfor undersøger vi sammen, hvilke tilgange der giver mening for den enkelte og i den konkrete hverdag.

Målet er ikke at gennemføre en bestemt øvelse eller metode, men at skabe betingelser, hvor regulering, trivsel og deltagelse bliver mere mulig.

Fokus er ikke at ændre mennesket, men at undersøge og justere de betingelser, som påvirker regulering og deltagelse.

Arbejdet kan foregå som:

  • 1:1-forløb
  • sparring til familier
  • samarbejde med skole, STU eller botilbud
  • workshops og faglig udvikling

Erfaringer fra praksis

Flere familier, fagpersoner og samarbejdspartnere har beskrevet, hvordan små justeringer i krav, tempo, sanser, relationer og omgivelser har gjort deltagelse mere mulig i hverdagen.

Læs eksempler under Erfaringer fra praksis

→ Kontakt mig om en konkret situation