Erfaringer fra praksis

Erfaringerne stammer fra praksis i arbejdet med børn, unge og voksne.
Udsagnene er skrevet af borgere, pårørende og fagpersoner i forbindelse med forløb og gengives som de er modtaget.

Regulering og trivsel hos ung voksen

Pædagogisk medarbejder, botilbud

Tilbagemelding efter 1:1-forløb med fokus på regulering, trivsel og deltagelse i hverdagen.

Kære Anne, og kære Annes Hus – Yoga og Støtte

Du får et skriv om, hvad jeg som personale ser og er vidende til, i en kæmpe stor og positiv retning for en af vores unge beboere der kommer hos dig. Til hvem der end kunne læse med, følger der en kort beskrivelse af den unge mand. Han er i start 20’erne, har diagnoserne infantil autisme og ADHD, udover det kæmper han med tvangstanker, tics, dårligt selvværd + selvtillid, selvdestruktivt syn og adfærd, ængstlige følelser og depressiv adfærd.

I de 2 måneder han er kommet hos dig, 1 x ugentligt, er han gået fra konstant high arousal, ubrydelige tvangstanker, et negativt og destruktiv syn på sig selv men også livet – til, at være low arousal, gå tidligt i seng, synge og nynne flere gange dagligt, et mere blidt og positivt syn både sig selv og livet, højere koncentration i dagligdagen og de gøremål han har samt større overskud til nye tiltag og sociale relationer enten familiert eller venskabeligt.

Han har taget yogaen til sig i hans hverdag, og benytter sig gerne af det dagligt på eget værelse, og kan efterfølgende fordybe sig i hans kreative interesser, som overskuddet og koncentrationen inden da ikke har været til. Der opleves at han i større grad har mod på nye tiltag i hverdagen, kan rumme hvis der laves om i hans struktur, og tager let på mange af de ting, som for blot 2 måneder siden havde stresset ham og udløst mange af hans ængstlige følelser. Det er for os som personale blevet nemmere at aflede ham, hvis han rammes af en eller flere af ovenstående negative/udfordrende ting, og i stedet for at han holder fast i det oplever vi at han i stigende grad kan slippe det og komme videre.

F.eks er han kommet hjem fra indkøb med cykelhjelmen på, grinende ind ad døren, fordi han havde glemt hans cykel ved dagligvarebutikken. Dette var ikke sket for 2 måneder siden, fordi hans frygt for at glemme eller få stjålet ting fyldte så meget hos ham på det tidspunkt, så at han dengang var kommet hjem og havde skældt ud på sig selv og til sidst endt med at straffe sig selv med overbelastning i motionscenteret eller overspisning af søde sager. Han er bl.a gået fra at træne 3 timer 3 x ugentligt, med henblik på at få straffet sig selv, til at han træner 2 timer 3 x ugentligt for at blive mere muskuløs og pæn.

Han ytrer selv en stor glæde ved at komme hos dig, og der opleves stor ændring i hans adfærd fra inden han har været hos dig, til når han kommer ud fra en session hos dig. Bare i dag var han plaget af talestrøm og tics i bilen inden vi ankom, hvor efter, der havde han ingen tics eller talestrøm, han sad rolig og afslappet hele vejen hjem, uden særlig meget tale og lukkede selv ned for det de gange der var dialog.

Så et stort tak for dig, din indsats og din måde at være på i denne her verden.

Med venlig hilsen

Annika Pedersen

Pædagogisk medarbejder

Specialiseret yoga – barn, 7 år

Forælder

Tilbagemelding efter forløb med fokus på regulering, kropslig tryghed og deltagelse i hverdagen.

Tusind tak for et virkelig givende forløb med vores 7-årige datter, som lever med stærke følelser, et nervesystem i high arousal, koncentrationsbesvær og uro i kroppen. Anne har en særlig evne til at møde børn (og voksne) præcis der, hvor de er, og hendes tilgang til specialiseret yoga er både tryg, rummelig og hjertevarm.

Hun er virkelig god til at lege øvelserne ind og arbejder med kroppen og nervesystemet gennem fantasi, hvilket gør det både sjovt og naturligt for børnene. Det særlige ved Annes tilgang er, at ved at arbejde i samspil som yogaelev og yoga-lærer, fjernes det formelle “terapi-rum”.

I stedet ligner det en almindelig yogapraksis – en sport på linje med andre fritidsaktiviteter. Det gør, at børnene ikke føler sig “i behandling”, men i stedet oplever yogaen som en naturlig og sjov del af deres hverdag. Disse rammer har skabt en genvej for vores datter, til at kunne arbejde med sit nervesystem, uden at føle sig ”anderledes” og forkert.

Forløbet har ikke kun hjulpet vores datter – det har også givet os som familie nogle værdifulde redskaber til at skabe mere ro og nærvær i hverdagen.

Vi kan varmt anbefale Annes Hus til andre familier, der ønsker en kærlig og professionel tilgang til specialiseret yoga.

Vi har nu aftalt med vores datter, at hun starter et nyt en-til-en forløb, hvor hun kommer uden forældre, så der bliver rum til at arbejde med yogaen, bare hende og Anne.

Tak, Anne, for dit store engagement og hjertevarme arbejde!

Stabilisering ved stress og depression

Voksen deltager

Erfaring fra forløb med kropslige og reguleringsstøttende tilgange ved stress og udmattelse.

Jeg er sygemeldt med stress og depression, og jeg er så taknemmelig for at have fundet Anne og hendes specialiserede yoga.
 
Jobcentre og forsikringer læner sig op ad kognitive veje ved stress og udbrændthed. Det første år af min sygemelding var jeg hos en psykolog 3-4 gange om måneden. Det gav minimalt, for jeg forstod ikke, hvad der skete med mit hoved eller min krop.
Alt i mig var lukket ned, og det var umuligt at lære nye redskaber eller forstå, når psykologen forklarede det gavnlige ved at gå udenfor – for jeg kunne ikke. Selv sollyset var alt for meget og gjorde ondt i hele min tunge krop.
 
Jobcentret kunne også tilbyde forskellige træningsmuligheder, heriblandt yoga-hold, men jeg kunne ikke være i rum med andre mennesker, fordi alting var ekstremt overstimulerende.
 
Det var først, da jeg – med egenbetaling – kom i gang med en kropslig tilgang, at jeg kunne begynde stabiliseringen af mit nervesystem. Jeg ville ønske, at kropslige tilgange som individuel specialiseret yoga og ro ville være de første tilbud ved stresssygemeldinger, så der blev mere krop og mindre snak.

Erfaring fra skolepraksis

Af Marianne Glud
Lærer og vejleder ved Kathøj Svallerup Skole, Kalundborg

Tilbagemelding efter 10 ugers samarbejde med fokus på regulering, gentagelse og konkrete strategier til hverdagen.

Sårbare og sensitive børn med autisme, ADHD og RAD – De Fem Tibetanere

Den gruppe elever, vi arbejder med, er ofte udfordret af egne tanker, følelser, angst, stress og et overbelastet nervesystem. De har svært ved at finde ro, falde i søvn, fornemme deres krop, koncentrere sig og holde fokus. Dette fører ofte til konflikter, og eleverne har brug for redskaber til at berolige deres nervesystem.

Jeg har selv erfaring med yoga og ønskede at give mine elever mulighed for at afprøve yoga i en ramme, der er struktureret, genkendelig og meningsfuld.

Det var her Anne fra Annes Hus kom ind i billedet. Anne har mange års erfaring med yogaformen De Fem Tibetanere, som er en enkel og tilgængelig måde at arbejde med yoga på.

I 10 uger har vi arbejdet med Anne hver anden uge. Den ene uge underviste Anne, og den anden uge lavede vi selv øvelserne på skolen. Dette var en god løsning, da det gjorde det lettere at integrere De Fem Tibetanere i hverdagen som en fast rutine.

Anne var altid forberedt og fokuseret i sin undervisning. Hun arbejdede med De Fem Tibetanere, afspænding og konkrete strategier til selvregulering. Hun havde desuden udarbejdet undervisningsmateriale, der understøttede elevernes læring. Materialet gjorde det muligt at tale om sammenhængen mellem yoga og fysisk velvære, samtidig med at det gav en teknisk forståelse af hjernen og nervesystemet. Dette skabte en fælles psykoedukation, et fælles sprog og en fælles bevidsthed blandt eleverne.

Anne havde en særlig fornemmelse for børnegruppen og deres individuelle udfordringer. Eleverne følte sig hurtigt trygge i hendes undervisning. Anne har stor viden og indsigt i De Fem Tibetanere og ved præcis, hvilke elementer der er vigtige for børnene.

Børnene fik strategier, som de kan bruge, når de oplever, at tingene bliver svære.

Undervisningen var enkel, overskuelig og genkendelig med fokus på at give børnene redskaber, de kan bruge fremadrettet i livet.

Annes yogarum “oser” af ro og intensitet. Hendes tilgang er omsorgsfuld og fuld af engagement. Man fornemmer tydeligt hendes store erfaring, hvilket skaber en tryg atmosfære, der giver børnene lyst til at deltage.

Vi kan varmt anbefale Anne!

Erfaring fra specialbørnehave

Pædagogisk personale

Observationer fra hverdagen efter deltagelse i reguleringsstøttende forløb.

De dage, hvor X er blevet afleveret efter at have deltaget i yoga, har han virket mere reguleret i arousal og groundet. Han er også lettere at aflevere i situationer, der før var svære. Dette har desuden varet ved gennem dagen, hvor han har været mere regulerbar i sine rutiner og har virket rolig.

Han har haft en bedre kontakt, har kunnet deltage i sociale interaktioner på en hensigtsmæssig måde, og vi ser i børnehaven, at yogaen har haft en positiv effekt på ham, de dage han har været afsted.

Erfaringerne er med til løbende at forme mit arbejde med regulering, sanser og deltagelse i praksis.

→ Kontakt mig om en konkret situation