Kan børn og unge med forskellige forudsætninger og støttebehov gennem gentagne kropslige erfaringer udvikle en større bevidsthed om deres krop og finde reguleringsstrategier, de kan tage med sig ud i hverdagen?
Jeg ved det ikke med sikkerhed. Men mine praksiserfaringer og tilbagemeldinger gennem årene giver mig lyst til at undersøge det nærmere.
For nylig fandt jeg en gammel artikel fra 2014 frem. Dengang underviste jeg den samme gruppe unge på en STU gennem to år i det, vi kaldte erhvervsrettet yoga.
Læs artiklen: Fem tibetanere hjælper unge med særlige behov – Omhu, 2014
Vi arbejdede med åndedræt, bevægelse, kropsbevidsthed og afspænding. De unge fik også øvelser med hjem, og flere begyndte at bruge dem i deres hverdag.
Jeg husker særligt en ung mand, der glædesstrålende fortalte om sin hjemmepraksis, når vi tilfældigt mødtes, mens han var ude at handle med sin mor.
Sommetider har jeg tænkt på, om yogaen også gav mening for ham, fordi den på sin egen måde kunne forbindes med hans fascination af Yu-Gi-Oh! Men det er min fortolkning, ikke noget jeg ved.
Jeg husker også en anden ung mand, hvis første yogasession blev en stor og positiv oplevelse. Han tegnede efterfølgende sin oplevelse, og tegningen blev senere inspiration til mit første logo.
Efter et halvt års arbejde med kroppen, blandt andet gennem gentagne øvelser med alignment i Tadasana, fortalte han pludselig, at han kunne mærke sin fod, som havde været kørt over, da han var barn. Det havde han aldrig tidligere fortalt mig.
Det gjorde indtryk.
Når jeg ser tilbage, bliver jeg nysgerrig på, hvad der egentlig skabte mulighederne for de unge.
Var det rummet, roen, tempoet, rytmen, gentagelsen, bevægelsen eller relationen? Måske samspillet mellem flere ting.
Jeg tænker særligt på betydningen af at skabe et rum, hvor der er tid og ro til at mærke sig selv.
I dag arbejder jeg med både selvregulering og samregulering, og jeg er fortsat optaget af, hvordan vi skaber betingelser for, at børn og unge kan udvikle erfaringer og strategier, de kan bruge i deres hverdag.
For kan vi egentlig træne regulering på forhånd?
Det spørgsmål tager jeg med mig videre.
Du kan læse et nyere eksempel fra min socialpædagogiske praksis her – socialpædagog on the road:
Regulering i praksis – et situationsafstemt fagligt arbejde.